Nye regler for gældssanering

gældssanering

Med baggrund i Konkursrådets betænkning nr. 1578 om modernisering og revision af reglerne om gældssanering, forventes nye regler for gældssanering der træder i kraft den 17.juli 2022. Her er en oversigt over de væsentligste ændringer og de nye regler.

Hvad er gældssanering?

Konkurslovens kapitel 29 indeholder reglerne om gældssanering. En gældssanering efter konkursloven går i hovedtræk ud på at skyldnerens samlede gæld nedskrives eller bortfalder. Formålet er at få skyldnerens gæld nedsat til et sådant beløb, at den pågældende kan klare at tilbagebetale beløbet over en kortere periode. Hvis skyldneren ikke er i stand til at afdrage noget af gælden, kan gælden efter omstændighederne blive helt bortfalde.

Reglerne om gældssanering er en fravigelse af de almindelige regler om, at en fordringshaver kan gøre en gyldigt stiftet fordring gældende mod en skyldner.

Hovedbetingelserne for at få tilkendt gældssanering er at gælden skal være så stor, at det er ikke realistisk at betale den tilbage i den nære fremtid, og det er sandsynligt at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens vilkår.

Grundtanken bag reglerne om gældssanering er at det vil reelt være i både fordringshavernes og skyldnerens interesse, at skyldneren opnår gældssanering. Fordringshaver skal herved ikke afholde udgifter til udsigtsløse inddrivelsesforsøg, og skyldneren motiveres til at afdrage en del af gælden.

Væsentlige ændringer af reglerne om gældssanering

Konkurslovens regler om gældssanering har tidligere blevet ændret i henholdsvis 2005 og 2011, og de kommende ændringerne i 2022 er tilligemed ændringer for at fremme vækst og beskæftigelse.

Formålet med de nye regler er at iværksættere, der kommer under konkursbehandling mv., kan komme videre efter en konkurs og opnå gældssanering af resterende gæld på lempeligere vilkår end før ændringerne trådte i kraft.

De nye regler er endnu ikke endeligt vedtaget ved lov, men fra den 17.juli 2022 vil de nye regler – såfremt vedtagelsen sker som forventet – finde anvendelse på sager, hvor begæring om gældssanering er indgivet efter denne dato. De nye regler omfatter ændringer, præciseringer og småjusteringer af de nuværende reglerne om gældssanering.

Ændret afdragsperiode

Konkursrådet har med betænkningen overvejet en reduktion af afdragsperioden fra fem til tre år. Konkursrådet har den opfattelse, at en periode på tre år må anses for tilstrækkelig til, at skyldneren udviser vilje og evne til at afvikle på sin gæld.

I betænkningen fremgår det tillige at en afdragsperiode på tre år må anses for at være i overensstemmelse med udviklingen internationalt. En treårsfrist indgår nemlig også i art. 21, stk. 1, i rekonstruktions- og insolvensdirektivet.

Sammenlægning af regelsæt

Konkursloven har tidligere opereret med to forskellige regelsæt for gældssanering, og Konkursrådet foreslår med betænkningen er sammenlægning af reglerne. En sammenlægning af reglerne om gældssanering i og uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling vil medføre visse fundamentale ændringer i de gældende regler om gældssanering i konkurslovens kapitel 25-28.

Uafklarede økonomiske forhold vil kunne tale imod dette, men Konkursrådet argumenter med at i et sådant tilfælde kan man lave særregler for dette. Konkursrådet foreslår dermed, at visse af de materielle regler vedrørende gældssanering i og uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling ensrettes. Forslaget vil kræve en revision af de grundlæggende betingelser for gældssanering, herunder nægtelsesgrundene, samt afdragsperioder mv.

Telekommunikation

Det anvendes betydelige ressourcer ved en del skifteretter på at afholde møder i sager, hvor betingelserne for gældssanering ikke er opfyldt. På baggrund af dette foreslår Konkursrådet at mødet med skyldneren kan afholdes ved anvendelse af telekommunikation, eksempelvis telefonisk.

Konkurskarantæne afskærer gældssanering

Konkursrådet overvejer i betænkningen, om en person, der er pålagt konkurskarantæne, skal udelukkes fra at opnå gældssanering.

I overvejelsen skriver Konkursrådet at det taler for, at gældssanering i et sådant tilfælde skal være udelukket, at det kan være stridende mod retsfølelsen, at en person, der har ageret på en sådan måde, at det begrunder pålæg af konkurskarantæne, kan frigøres fra den gæld, der kan være en følge af de forhold, der første til karantænen.

Konkursrådet kommer til den konklusion, at fremadrettet vil det fremgå af reglerne i konkursloven, at personer, der er idømt konkurskarantæne, i en årrække ikke kan opnå gældssanering.

Gældssaneringsansøgeren skal fremadrettet på ansøgningsskemaet bekræfte, at ansøgeren ikke har modtaget en konkurskarantænedom, og at der ikke er en verserende konkurskarantænesag mod vedkommende. Derudover etableres der hjemmel til, at en afsagt gældssaneringskendelse kan ophæves, hvis det efterfølgende konstateres, at gældssaneringsansøgeren på trods af en underskreven tro- og loverklæring har modtaget en konkurskarantænedom.

Bagateldividende

Konkursrådet har endvidere overvejet, om den gældende bagatelgrænse på 500 kr. (ved gældssanering efter de almindelige regler) og 300 kr. (ved gældssanering efter reglerne i kapitel 29) for, hvornår skifteretten kan bestemme, at der skal bortses fra fordringer, fortsat er egnet til at sikre, at omkostningerne ved at administrere de små afdrag ikke udhuler indbetalingerne.

Konkursrådet vurderer, at den nuværende beløbsgrænse er for lav, og foreslår, at bagatelgrænsen fremover skal ligge ved 100 kr. pr. måned også for den enkelte fordringshaver, således at fordringer, som kun vil afkaste en samlet sum på 3.600 kr. i hele afdragsperioden skal bortfalde.

Gældssanering før konkursboets afslutning

Fremadrettet vil der være hjemmel til at indlede samt afslutte en gældssaneringssag før konkursboets afslutning.

Sletning af oplysninger om ”dårlig betaler”

Konkursrådet har kommet med et forslag om, at der ikke bør kunne registreres oplysninger om dårlig betaler i en længere periode end maks. 1 år, regnet fra afsigelse af gældssaneringskendelse, eller om kendelse om gældssanering helt skal medføre, at registrering slettes straks.

Hensynet til en skyldner, der er taget under konkursbehandling under omstændigheder, der ikke udelukker gældssanering, taler således efter Konkursrådets opfattelse for at revidere reglerne for sletning efter gældssanering.

Få den rette juridiske hjælp i rette tid

Har du en stor gæld, og overvejer du en konkurs og efterfølgende gældssanering? Så kontakt os og hør om dine muligheder. Det koster ikke noget!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Advokat Niels Bjerre

– Advokat fra 2015 til nu
– Advokatfuldmægtig fra 2012 til 2015
– Jurastuderende fra 2005 til 2012 i Aarhus.

Niels Bjerre

Seneste blogindlæg