Indlæg

Uoverkommelig skattegæld – skal jeg erklære mig konkurs?

Har du oparbejdet en uoverkommelig skattegæld? Så læs her, hvad du kan gøre!

 

Flere og flere erhvervsdrivende oplever, at skattegælden bare vokser og vokser. Uanset om virksomheden drives som privatejet eller i et selskab, så skal der betales skatter, moms og afgifter. Flere og flere oplever også, at det til tider kan være vanskeligt at finde en frivillig ordning med SKAT om tilbagebetaling. Læs her, hvad du bør overveje hvis du har en stor skattegæld.

Frivillig aftale om afdragsordning med SKAT

Er din skattegæld vokset igennem en længere periode, og har du ikke længere mulighed for at betale dine skatter, afgifter og moms til tiden?

Så kan det være en god ide, at man i første omgang ser, om man kan optage lån til at betale gælden. Er dette ikke muligt, så bør man kontakte SKAT og få en aftale om afdrag. Er man kommet i sidstnævnte situation, så er der mange, der oplever, at det kan være vanskeligt at finde en frivillig aftale med SKAT om afdrag.

 

Stop selv og forsøg at undgå konkurskarantæne

Er det ikke muligt at få en frivillig aftale med SKAT, og kan man ikke optage lån til at betale, bør man stoppe driften. I denne situation, kan det være en fordel, hvis man selv indgiver konkursbegæring, da SKAT ellers gør det.

Gør man det selv, så vil man i mange tilfælde stå bedre – ikke mindst i relation til konkurskarantæne. Dette fordi, at man selv har taget beslutningen og stoppet driften.

Konkurskarantæne kan betyde, at man ikke må være en del af ledelsen i et nyt selskab. Det er derfor en meget god ide at gøre alt for at undgå konkurskarantæne: Dette fordi, at det ofte er meget indgribende, og har stor konsekvens fremadrettet.

Ægtefællen har subsidiær hæftelse for visse skattekrav

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at hvis man driver en personligt ejet virksomhed, og har en skattegæld, så hæfter ægtefællen for visse skattekrav (ikke afgifter og moms). Det følger af gældsindrivelseslovens § 12. Bestemmelsen er subsidiær, hvilket betyder, at SKAT skal have forsøgt at inddrive pengene hos den gældsramte ægtefælle først. Herefter kan SKAT så gå efter den anden ægtefælle.

Denne hæftelse er en af de eneste hæftelsesformer, som man har overfor den anden ægtefælles gæld!

 

 

Sådan sikrer du ægtefællen ved en konkurs!

Læs her om, hvordan du i praksis sikrer din ægtefælle i forbindelse med en konkurs!

 

Der er mange, som ikke tænker på, at det kan gå ud over ægtefællen, hvis virksomheden eller firmaet, som man driver går konkurs. Det er faktisk tilfældet i visse situationer, og det er vigtigt at være opmærksom på! Dette kan heldigvis ændres ved oprettelsen af en ægtepagt! Eventuel i kombination med et arveafkald!

Sikring af ægtefællen ved konkurs og skilsmisse

Et par, der er gift uden ægtepagt og således har delingsformue, vil i forbindelse med en skilsmisse jo skulle dele de værdier, som der  er.

I den situation, hvor manden driver en virksomheden, som går dårligt, og har en stor gæld, så har han altså krav på halvdelen af formuen fra konen, der måske ejer alle værdierne. Konen skal altså aflevere halvdelen af formuens mens manden, der er insolvent, ikke har noget at aflevere. Pengene kommer således alene mandens kreditorer i sidste ende.

Var der oprettet en ægtepagt om særeje forinden skilsmissen, ville situationen have været anderledes. Her kunne konen så beholde sin særejeformue helt for sig selv. Manden ville også her beholde sin egen negative formue.

Sikring af ægtefælle ved konkurs og død

Er situationen den, at et ægtepar er gift uden ægtepagt, og manden har en stor negativ formue mens konen har alle værdierne og en god økonomi, og så manden dør. Så sker der det, at konen skal aflevere halvdelen af sin formue til mandens dødsbo. Situationen ligner den ovenfor i forbindelse med skilsmisse.

Var situationen anderledes nemlig således, at konen døde så ville manden arve efter konen. Igen ville arven alene komme kreditorerne tilgode.

Var der i stedet for oprettet en ægtepagt om særeje i kombination med en erklæring om afkald på arv mellem ægtefællerne, ville begge situatione have været anderledes. Her kunne konen have beholdt sin formue og mandens dødsbo ville blive behandlet som et insolvent dødsbo.

Arveafkaldet er nødvendigt i den situation, hvor det er den insolvente mand, der står til at arve efter konen. Arveafkaldet kan så laves således, at arven i stedet går til ægteparrets børn.

Lav ægtepagt og arveafkald i tide

Det er vigtigt, at ægtefællerne i tide for taget hånd om den økonomiske situation og får udarbejdet ægtepagt og arveafkaldserklæring. Begge dispositioner kan nemlig omstødes i forbindelse med en konkurs, hvis disse ikke foretages i tide.